Hvor skal vi bo? Om udelængsel og hverdagstryghed

[Opskrift] Babka med lækkert æblefyld

babka_med_aeblefyldJeg er ret stor fan af når jeg kan kombinere brød med lækkert sødt fyld. Så helt naturligt er babka på min hitliste.

Lige nu hvor efteråret for alvor gør sit indtog, min yndlingsårstid by the way, er det oplagt at bruge æbler som fyld i denne babka. Måske du ikke kender babka af navn, men du har muligvis set billeder, hvis du er en af dem (af os), der elsker at surfe rundt på Pinterest.

aebler_blaa_baggrundBabkaen stammer fra jødisk bagetradition og bliver ret ofte bagt på en brioche dej, fyldt med søde lækkerier og skæres ud og flettes på en helt karakteristisk måde. Den smager helt fantastisk og hvis du følger et par simple regler undervejs, vil jeg garantere dig, at det bliver en succes.

Jeg elsker babka med chokolade, men det her æblefyld er bestemt værd at prøve. Samme æblefyld er i øvrigt virkelig lækkert i pandekager eller som topping på morgengrøden – jeg siger det bare. Man kunne jo overveje at lave dobbelt portion og have lidt stående i et glas i køleskabet.

babka_efteraar

Babka med lækkert æblefyld

Det skal du bruge:

Til dejen:

25 gram øko gær
1 dl mælk
1 tsk sukker
90 gram usaltet smør
1 æg
275 gram hvedemel

Til fyldet:

500 gram æbler skåret i små tern (jeg brugte 3 store æbler)
35 gram smør
3 spsk. brun farin
1 tsk. kanel
Kornene fra ½ vaniljestang

Sådan gør du:

  1. Oplæg gæren i lun mælk i en skål (jeg bruger røremaskine)
  2. Tilsæt smør i tern (skal være lidt blød), sukker og æg til blandingen samt en lille smule af melet og rør sammen i blandingen.
  3. Tilsæt mel lidt efter lidt, mens der æltes i blandingen. Lad røremaskinen ælte dejen i ca.5 minutter indtil dejen er blød, ensartet og slipper kanterne af skålen.
  4. Dæk skålen til og sæt den på køl i ca.2 timer (når dejen er kold er den meget nem at rulle ud efterfølgende)
  5. I mellemtiden laves fyldet – hæld æble i små tern, smør, brun farin, vaniljekorn og kanel ned i en gryde og varm blandingen godt igennem indtil æblerne er lidt møre, men stadig har bid. (det tager ca.10 minutter) Lad blandingen køle af.
  6. Tag dejen ud af køleskabet og rul dejen ud til en firkant (ca. 30 x 50 cm)
  7. Fordel fyldet på dejen – lad der være et par centimeter fri på alle leder.
  8. Rul dejen sammen på den lange led – som hvis du skulle lave kanelsnegle. Det er vigtigt at du ruller dejen så stramt som du kan – ellers får du problemer med fyldet når du skal flette i næste trin.
  9. Brug en skarp kniv til at skære i dejrulle på den lange led – du laver et snit midt i rullen, hele vejen op langs dejen, så du får to lange strimler. Jeg lader de sidste par centimenter hænge sammen – så er det nemmere at flette dejen.
  10. Flet nu de to strimler omkring hinanden – gerne lidt stramt.
  11. Kom den flettede babka i en brødform beklædt med bagepapir. Jeg lægger bagepapir i formen fordi det gør det nemmere at løfte babkaen ud af formen, når den er bagt.
  12. Lad babkaen hæve tildækket ved stuetemperatur i ca.1 time.
  13. Pensl babkaen med noget af det overskydende saft fra æbleblandingen – alternativt pensl. med et sammenpisket æg og drys evt. med kanelsukker.
  14. Bag babkaen i ovnen ved 190 grader varmluft i ca.30 minutter.
  15. Lad babkaen køle af inden du skærer i den – hvis den er varm når du skærer i den risikerer du at fyldet ryger ud.

TIP: Lav dobbelt portion af æblefyldet og brug det som fyld i pandekager eller som topping på morgengrøden.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor skal vi bo? Om udelængsel og hverdagstryghed