[Opskrift] Lækre "hotdogs" til madpakken

Fire fridage med masser af hygge – og test af nødberedskabet hos Gorms pizza

gorms_menuVi har som så mange andre nydt et par ekstra fridage i forbindelse med Grundlovsdag. Eller det vil sige at børnene har haft fri og vi voksne arbejdede mandag og tog tirsdag fri – fordelene ved at være selvstændig skal jo slå igennem en gang imellem.

Jeg skal da lige love for at vi har trukket al den hygge ud af fridagene vi kunne – vejret har jo været fremragende og det har givet anledning til masser af udendørsaktiviteter.

kirken_vikingecenter vikingecenter_husVi har blandt andet besøgt Vikingecentret i Ribe – virkelig et skønt sted som vi gerne anbefaler. Her er rig mulighed for at opleve hvordan det (måske) har været, da der var vikinger i Danmark. Ud over entrébilletterne købte vi aktivitetskort til børnene – de fik mulighed for at lave sølvmønter, snitte pinde og skyde med bue og bil. Medarbejderne ved de forskellige aktiviteter og i de forskellige huse havde stor viden, som de gerne delte ud af – vi kunne dog have ønsket lidt mere viden de steder, der var ubemandet. Der var der infotavler, men for sådan nogle som os ville det have været skønt med endnu mere viden.

vikingecenter_ribeEt af de absolut største hits var uden tvivl falkonershowet, hvor børnene fik lov til at deltage da uglen skulle flyve. De blev spurgt om de havde lyst til at være med og fik lov at holde uglen – lykken ville ingen ende tage og skulle vi have blot en enkelt grund til at vende tilbage ville falkonershowet afgjort være nok. Det var helt fantastisk.

Man kan nemt bruge 3-4 timer på Vikingecentret og der var en del som vi ikke nåede at se og opleve mens vi var der denne gang – så vi planlægger helt sikkert at komme igen.

gorms_pizzabrunchDen forlængede weekend bød også på besøg hos nyåbnede Gorms pizza i Kolding, hvor vi havde booket bord til pizzabrunch sammen med nogle venner. Vi var ret begejstrede for stedet, der var fin stemning, lækker mad og rigtig god betjening. Buffeten var fin (ikke traditionel brunch) med brunch med italiensk twist. Og lad os bare være ærlige – konceptet med pizzabrunch holder hele vejen. You know you want it.
gorms_menuUd over lette italienske specialiteter, der var tilgængelige på buffeten blev der løbende serveret forskellig pizza ved bordet – det fungerede rigtig godt fordi det netop var frisklavet.

Serveringspersonalet var servicemindede og ret hurtige til at reagere når vi havde brug for dem. For at det ikke skal være løgn fik vi også testet deres nødberedskab, da vores søn havde et uheld med en kniv og faktisk skar sig ret voldsomt. Straks var der to fra personalet, der hjalp, fandt førstehjælpskassen frem og vi fik i fællesskab bundet fingrene ind og beroliget ham. Der var ventetid på skadestuen så i den mellemliggende tid blev vi på restauranten og så blev han ellers forkælet af personalet, der fandt både sodavand og dessertpizza til ham. Stor ros til dem – jeg tror dog vi tager den mere almindelige brunchoplevelse næste gang.

Nu er vi tilbage i hverdagen og kan glæde os til, at der ikke er længe til sommerferie. Måske jeg lige skal planlægge at fortælle lidt om, hvad vores planer er for ferien… indtil da – hav det skønt.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[Opskrift] Lækre "hotdogs" til madpakken