9 idéer der gør madpakken ekstra spændende

[Opskrift] Mini pirogger til madpakken

Der var en gang hvor jeg nærmest hadede at lave madpakker og hvor jeg synes at jeg aldrig rigtig kunne finde på noget spændende at lave som supplement til rugbrødsmadderne. Sådan er det heldigvis ikke længere – nu nyder jeg faktisk at lave mine børns madpakker og ganske ofte opstår der idéer på baggrund af en rest aftensmad, der måske ikke rækker til et helt aften måltid til hele familien, men som er oplagt til madpakken.

Sådan er det også med disse mini pirogger. Selve grundopskriften på dej er næsten altid den samme, men fyldet varierer fra gang til gang og er ganske ofte blot “noget fra køleskabet”. Denne gang havde jeg er rest pasta og kødsovs og det er sammen med ost brugt som fyld i disse pirogger.

I dag deler jeg opskriften på dejen med jer – så kan i jo fylde den som i har lyst til. Jeg har tidligere haft succes med hakket kød med grøntsager, røræg og spinat og den måske mere klassiske skinke og ost.

Mini pirogger til madpakken

25 gram økologisk gær
2½ dl lunken mælk (eller vand)
1 tsk. salt
1 spsk. olivenolie
225 gram grahamsmel
225 gram hvedemel
1 æg til pensling

  1. Opløs gæren i den lunkne mælk.
  2. Tilsæt olie og salt til blandingen og rør godt rundt.
  3. Tilsæt grahamsmelet lidt efter lidt mens dejen æltes (jeg laver min på røremaskine)
  4. Hvedemelet tilsættes lidt efter lidt indtil du har en ensartet dej – hold gerne lidt af melet tilbage. Ælt dejen godt igennem.
  5. Stil dejen til hævning ved stuetemperatur. Jeg dækker altid skålen til med husholdningsfilm for at holde på fugten i dejen. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, cirka 1 time.
  6. Efter hævningen deles dejen i to portioner og hver portion rulles ud i ca. 1 cm tykkelse. Der udstikkes 6-8 rundkredse pr. portion dej. Alternativt kan du dele dejen i 12-16 lige store stykker og rulle dem ud til en cirkel separat.
  7. Læg fyld på hver udrullet dejstykke – på den ene halvdel. Fold herefter den anden halvdel ind over fyldet og luk samlingen med en gaffel, så du er sikker på at der ikke løber fyld ud under bagningen.
  8. Pensl piroggerne med sammenpisket æg og lad dem efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir i ca.20 minutter.
  9. Bag mini piroggerne ved 200 grader varmluft i 12-15 minutter (bagetid kan variere alt afhængig af ovn, overfladen på piroggerne skal være brune og være lidt sprød på undersiden)
  10. Afkøl piroggerne på en bagerist

Savner du mere inspiration til madpakken kan jeg anbefale dig at læse mit indlæg om 9 idéer, der gør madpakken ekstra spændende. Det finder du lige her.

2 kommentarer

  • Kimmie Petersen

    Hej
    Jeg er madredaktør på ugebladet Hendes Verden, og jeg vil rigtig gerne omtale din blog i bladet. Du må meget gerne skrive til mig, så kan jeg fortælle dig mere.
    Mange hilsner
    Kimmie Prütz Petersen
    kpp@hendesverden.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homestretch

      Hej Kimmie,
      Tusind tak for din besked – jeg sender dig lige en mail 🙂
      Hilsen Jette

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 idéer der gør madpakken ekstra spændende