5 ting jeg allerede har lært ved at eje et nyt hus

Jagten på den perfekte gave – på besøg hos Lohmann

I dag vil jeg tage jer med på jagten efter den perfekte gave – eller måske de i virkeligheden mest handler om hvilke gaver jeg selv ville blive begejstret over at modtage og derfor på en måde en slags ultimativ ønskeliste for julen i år. Til det formål er jeg taget på besøg hos Lohmann – den lækreste livsstilsbutik, som vi er så heldige at have lige i vores by.

Lohmann er en butik jeg besøger ganske ofte – nogle gange for at samle inspiration til indretning af vores hjem, andre gange for at købe blomster og nye planter og lige så tit for lige at købe nogle af de virkelig fine sager de har i butikken. At besøge butikken er en oplevelse i sig selv – den er så fint indrettet at jeg nogle gange tænker at jeg nærmest kunne bo der. Hvordan nogen kan tage et lille hjørne af en butik og skabe så lækker stemning er mig en gåde – og det er også derfor jeg så tit er forbi for lige at stjæle nogle idéer til mit eget hjem.

Ud over at butikken oser af atmosfære er jeg også vild med deres produktudvalg – der er noget til hjemmet i nærmest alle kategorier – alt fra Humdakin rengøringssager til tøj, lækre puder og forskellige madvarer.

Service i butikken er upåklagelig – de bestiller gerne hjem hvis der er noget man savner, pakker ind, yder fin bytteservice og tager gerne imod særlige bestillinger. Som da jeg i sidste uge lige var inde for at forhøre mig om muligheden for medarbejdergaver til jul.

Jeg tænker at du kan fornemme at jeg er begejstret – med den pointe understreget vil jeg vise nogle stemningsbilleder fra butikken og nogle af de ting, der er strøget lige ind på min ønskeliste til jul.

På min ønskeliste i år har jeg blandt andet et af Julie Damhus’ fine krus – jeg er helt vild med det brune. Sengetøj fra Aiayu er et must på ønskelisten – fordi det ganske enkelt er det lækreste sengetøj jeg nogensinde har haft. Kasserne fra Aykasa (også kendt som blogger-kasserne) – jeg har en del allerede – blandt andet i mine skabe med madvarer – det er så praktisk lige at kunne hive en kasse frem med de madvarer jeg skal bruge. Jeg har måske – måske ikke – tvangsinteresseret mine børn i dem også – i hvert fald er de landet på deres ønskelister også.
“Hvis man ikke har nogle ønsker, så kan man få en spand med rengøringsmidler” – det plejer vi at sige i vores familie. Og lige når det kommer til den rengøringsspand som Humdakin har lavet, så er jeg helt med på den – hvor fin er den lige? På listen med den også. Velourpuder fra Christina Lundsteen og puder fra Aiayu er også med på listen. Og så kan jeg aldrig få for mange lækre små skåle, urtepotter, planter og sæber…

Måske der er lidt inspiration at hente – du kan finde en del af deres varer online i deres shop, så skulle du ikke lige være i nærheden af Haderslev er der alligevel mulighed for at få fingrene i nogle af deres varer. Du kan i øvrigt også følge Lohmann på Instagram lige her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting jeg allerede har lært ved at eje et nyt hus