Giveaway: Vind julebagebog eller bog om konfekt

Inspiration til de fineste juleborde

Jeg elsker bare at finde inspiration hos andre bloggere og juletiden er absolut ingen undtagelse. Noget af det jeg hvert år kigger efter i december måned er inspiration til mit julebord.

Det er ikke sådan at jeg har ønske om at kopiere noget fra andre 100%, men det er så skønt at se hvad andre gør, hvilke tendenser der rør sig og også gerne hvordan andre mixer nyt og gammelt sådan som jeg selv holder af at gøre det.

Hvis jeg kan finde inspiration i naturlige farver og med naturmaterialer bliver jeg ekstra glad og derfor vil jeg i dag dele nogle af de bloggere jeg følger, som jeg synes gør det så fremragende på lige præcist det punkt. De har hver især givet mig lov til at dele et par af deres egne billeder med jer – de længere indlæg og endnu flere lækre billeder må i hoppe over på deres blog og lure i. Jeg linker til hver enkelt af dem under hver anbefaling.

Dorte Bak

Dorte er en af mine yndlingsbloggere – punktum. Det er helt ligegyldigt om det er december måned eller alle mulige andre tidspunkter på året. Hun har det fineste blogunivers og skriver lækre indlæg om alt fra shopping, hverdag, opskrifter, boligindretning og rejser. Og så tager hun de lækreste billeder. Det er meget svært ikke at være fan – du ved hvad jeg mener, hvis du allerede kender hende. Og hvis ikke du gør så skynd dig over og lad dig opsluge i hendes blogunivers.

I forbindelse med min research til årets julebord faldt jeg over et indlæg Dorte lavede tilbage i december 2015, der netop omhandler inspiration til naturlig opdækning af et julebord. Selvom indlægget er et par år gammelt synes jeg det er tidløst og giver mig god inspiration til dette års julebord på vores matrikel.  Du finder indlægget lige her.

Har du lyst til at se flere fine juleborde hos Dorte Bak finder du indlæg om det både her og her. 

Er du på Instagram kan jeg også anbefale dig at følge Dortes hashtag #dortebaksjulehjem

Living on a budget

Living on a budget er en anden af mine yndlings blogs, med masser af inspiration til bolig, DIY, opskrifter, rejser og meget mere.

De seneste par år har Louise også udgivet indlæg med inspiration til julebordet og jeg er særligt vild med den naturlige stil hun kører med. Normalt bruger jeg en helt hvid dug på mit julebord, men jeg er faktisk blevet inspireret til at bruge en mørk dug i år takket være Louises indlæg om julebordet 2018 – læs indlægget her og se alle de tilhørende lækre billeder. Jeg er særligt begejstret for at Louise benytter sig af materialer, der ikke koster meget eller kræver at du investerer i alt muligt for at dække et smukt bord – det er jeg altså ret stor fan af.

Hvis du vil se endnu flere juleborde fra Louises hånd så tag et kig her og her.

Måske følger du nogen, der er gode til at dele ud af juleinspirationen – i så fald vil jeg gerne høre fra dig. Skriv en kommentar med blognavn eller de julede hashtags.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giveaway: Vind julebagebog eller bog om konfekt