[Opskrift] Dutch baby på grill

Forandring fryder – skab personlighed i din bolig med billeder

[Reklame] Indlægget er lavet i samarbejde med Desenio

Bauhaus plakater

Billeder siger mere end ord, siges det. Og jeg tænker faktisk at det er rigtigt et langt stykke hen ad vejen. I hvert fald når det kommer til boligindretning.

Samtidig kan det også være en budgetvenlig genvej til at skabe personlighed i din bolig – og det er jeg fan af.

Tidligere i år stod vores nye tilbygning færdig og det betød naturligt nok også flere kvadratmeter at indrette – en ren win, hvis du spørger mig. Det der tidligere var en smal gang, som vi brugte som hyggehjørne til børnene blev nu i stedet en gang, der forbinder det oprindelige hus med tilbygningen – og vi syntes faktisk at det var vigtigt at det ikke bare blev et kedeligt sted eller endnu værre – et sted vi blot brugte som opbevaring eller depotplads.

Derfor var vi ret hurtige til at beslutte at vi ville hænge skabe op på den ene væg – opbevaring og dekorativt på samme tid. Men det der med at knække nødden til hvad der skulle hænge på væggen fik vi ikke rigtig gjort noget ved. Og det betød at når jeg sad på mit hjemmekontor så kiggede jeg bare ud på en væg med en række skabe og ikke så meget andet. Kedeligt. Et luksusproblem, det er jeg klar over, men stadig kedeligt.

Derfor var det en kærkommen lejlighed til at skabe lidt forandring – og en opgradering af rummet, da Desenio spurgte om vi ikke skulle lave et samarbejde.

For at være helt ærlig er det ikke altid nemt at finde billeder til vores hus, som både min kære mand og jeg kan lide. Vi kan dog blive enige om at Bauhaus værkerne er ret cool og at det passer godt til vores hjem og derfor var det også naturligt, at det var dem vi blandt andet kastede os over. Jeg smed også nogle andre, mere grafiske billeder i kurven, da han ikke lige kiggede.

Billederne som vi har valgt over skabene er disse Bauhaus 1923 , Earth og Y chair – alle i størrelsen 50×70 cm. Personligt synes jeg at billeder af samme størrelse skaber en ro i indretningen – og det er min altid min top prioritet når jeg indretter, fordi ro er så vigtig for mig. Billederne fås i flere størrelser og man kan naturligvis mixe og matche lige som man har lyst til.

På selve kontoret leger vi også med et par ekstra billeder som vi forestiller os skal hænge over sofaen – lige nu står de dog stadig til test – jeg synes de kan noget sammen med den placering. Link til de to billeder får du her – Bauhaus og The art of lines

Lige nu kører Desenio en kampagne med 30% rabat på plakater – du kan benytte dig af det tilbud frem til 16. december – følg linket her

Jeg er nysgerrig på at høre, hvordan du bruger billeder i din indretning – og hvad der er vigtigt for dig når du gør det?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[Opskrift] Dutch baby på grill