Mens vi venter…og lidt om bærbuske

Mens vi venter på at de sidste frø til blomster og grøntsager kommer i hus er der heldigvis andre projekter vi kan kaste os over. Og selvom det lyder simpelt (og måske endda lidt kedeligt) så holder klassikeren karse stadig hos mine unger. Vi sår karsefrø i stor udstrækning og udnytter at der med karse ikke er langt fra tanke til handling når man skal igang og at der heller ikke er længe før der er resultater der er til at tage og føle på. Og så kan man dyrke det hele året rundt. Har man nu ikke dyrket det i vintermånederne, så er det alletiders måde at skyde plantesæsonen igang på, hvis man er en utålmodig sjæl, der gerne vil se resultater hurtigt.
Gustav havde lavet en fin beholder til karse i børnehaven og det koncept byggede vi lidt videre på i påsken. Der blev klippet og klistret til den helt store guldmedalje og det var nogle helt særlige kreationer de fik lavet.

 

Vores seneste besøg i plantecentret gav også gevinst – vi fik købt nogle nye bærbuske og tilbage er så at væbne sig med tålmodighed indtil de bærer masser af frugt – og helst nok til at vi alle kan spise indtil vi segner.
Vi gik efter buske, der dels er modstandsdygtige over for sygdomme og som også giver et godt udbytte. Ribsen vi valgte var af typen Stanza af præcis de årsager. Den har også en yderligere fordel – dens bær modner nemlig allerede i juli.
Solbær blev det også til – her valgte vi en forholdsvis ny sort, der hedder Ben Hope – igen en modstandsdygtig busk, der er meget frugtbar. Her må vi væbne os med ekstra tålmodighed for de modner førs til august.
Vi valgte også en efterårshindbær – Autumn bliss, der giver store røde bær – og masser af dem.
Vi glæder os allerede til at kunne sætte tænderne i de lækre sager når tiden kommer.