Konkurrence + guide: gaver til manden der har alt

6 gaveidéer til den bageglade

Det slår aldrig fejl at jeg på min ønskeliste har bagegrej af alverdens slags. Det er faktisk lidt utroligt at jeg kan blive ved med at finde på ting i den kategori som jeg ønsker mig – det er lidt ligesom kogebøger faktisk.

I anledningen af julen har jeg samlet et par gaveidéer til den bageglade – hvis du nu har sådan en i familien eller selv savner inspiration til ønskelisten. De fleste af tingene er nogle jeg selv har allerede og som jeg virkeligt kan anbefale.

Diablosteel aka djævlestålet

Lad det være sagt med det samme – selvom jeg er vild med køkkengadgets, skal der faktisk ret meget til at imponere mig. Diablosteel har dog præsteret at overbevise mig fra første gang jeg brugte det for knapt 3 år siden.

Diablosteel er opstået udfra kærlighed til god mad, som de to ejere selv udtrykker det. De kalder det alternativet til pizzastenen og beskriver den 11 kilo tunge stålplade som værende 18 gange så god til at optage og lede varme over i brødet som en pizzasten. De har i øvrigt også lanceret det de kalder familieudgaven – et bagestål på blot 6 kilo.

Nu er det naturligvis lidt vanskeligt for mig at måle, om det lige præcist er 18 gange så god, den er, men det er også fløjtende ligegyldigt, for resultaterne taler for sig selv. Det er endnu ikke lykkes mig at have et mislykket forsøg med denne her og jeg har altså testet det på alt fra almindeligt brød over pizza og andre gode brødsager. Her tre år efter er det stadig en af mine absolut yndlings køkken gadgets.

Diablosteel og tilbehør finder du i deres webshop lige her.

 

Meyers bageskole – alle kan lære at bage

Denne bog af Claus Meyer er med garanti allerede en klassiker i mange køkkener.
Der er mange grunde til at være fan af denne bog. Det, jeg elsker allermest ved Meyers bøger, er, at man aldrig er i tvivl om hans passion for det han laver.Han er vanvittig kompetent, skriver i et sprog, der er til at forstå, og han har en holdning til det, han laver. Det er godt nok svært ikke at være fan.

Denne bog er ingen undtagelse – du bliver ført igennem bagningens discipliner med sikker hånd, og der er beskrevet teknikker og vist trin-for-trin billeder. Der er ikke meget, der er overladt til tvivlen.

Bogen kan udmærket bruges som en begynderbog, men der er også masser at hente, selvom man har bagt i mange år. Opskrifterne er nøjagtige og bogen er fyldt med lækre billeder hele vejen igennem. Du blandt andet finde bogen lige her.

Claus Meyer har i øvrigt netop udgivet en version af bogen med fokus på glutenfri bagning – bogen hedder “Meyers glutenfri bageskole” og kan blandt andet købes her.

 

Bagekursus

Jeg har tidligere nydt godt af at være på bagekursus og kan bestemt anbefale det – jeg er vild med at lære nyt og jeg synes selv, at det er fantastisk at give en oplevelse, når jeg køber gaver til andre.

Et af de kurser jeg har deltaget på er kurset “Brød og surdej” hos Birks Køkken i Aarhus – her synes jeg at prisen er virkelig fin og der er virkelig meget viden at hente på kurset. Og så får man oven i købet alt sit hjemmebag med hjem – talk about a win-win. Brød og surdej kurset finder du lige her.

Kurserne hos Skærtoft Mølle kan jeg også anbefale – her bager man brød i de fineste omgivelser og lærer masser af teknikker som både nybegynderen og den mere erfarne brødbager nyder godt af. Du finder deres kursuskalender lige her.

 

Teddy Varimxer, aka Bjørnen, aka æltemonstret

Teddy Varimixer er den bedste røremaskine jeg nogensinde har haft. Den bliver kaldt æltemonstret af en grund. Dens arbejdskraft er fuldkommen i mit køkken efter den flyttede ind hos mig. Den fås som almindelig røremaskine med dejkrog og piskeris og i den udvidede version med kraftudtag, så man kan sætte eksempelvis en kødhakker på maskinen.

Maskinen er støjsvag og kommer med en 5 liters skål. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om hvor fantastisk den er, men i virkeligheden er det bare bedst selv at opleve den in action.

Jeg har lavet lidt pris research og har fundet den billigst lige her.

 

Boble vaffeljern

I det mere budgetvenlige ende finder vi boble vaffeljernet – det er ikke fordi jeg mangler et vaffeljern, men jeg synes virkelig at det her er fint. Måske du også har luret tendensen med boblevafler, der bliver rullet som et kræmmerhus og fyldt med alverdens lækkerier. Hvor fint ville det ikke være at kunne lave hjemme hos dig selv?

Den er i hvert fald landet på min ønskeliste og jeg har fundet den lige her. 

 

Bøgetræsramme til brød

Jeg er helt vild med de er bøgetræsrammer til at bage brød i – de skulle efter sigende bage brød mere jævnt end hvis man bruger en metalform. Sådan én er jeg naturligvis nødt til at have på ønskelisten så jeg kan teste om det er rigtigt, hvis jeg skulle være så heldig at få én. Man kan i øvrigt også få et låg, der passer til. Begge dele kan findes hos blandt andet Bagetid lige her. 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence + guide: gaver til manden der har alt