[Opskrift] Marcipanhorn juleedition

DIY – lav fine knallerter til julebordet

Ligesom jeg er vild med hjemmelavede julegaver er jeg også ret vild med hjemmelavet pynt – både til hjemmet og til julebordet. Særlig hyggeligt synes jeg det er hvis børnene har lyst til at være med og sætte deres præg på det hjemmelavede pynt.

I julen 2017 lavede vi vores egne knallerter til julebordet – de fungerer både som bordpynt, men du kan også lave dem så de fungerer som bordkort. Så skriver du blot gæsternes navne på et stykke papir eller pap og klæber det på inden du pakker knallerten ind i cellofan.

Du kan variere materialevalget som du bedst kan lide det – vi er ret vilde med glimmerpapiret og glimmertapen – begge dele er købt hos Søstrene Grene og kostede ikke særlig meget. Derudover skal du bruge en smule cellofan, lidt gavebånd og nogle toiletruller.

Fine knallerter til julebordet

Det skal du bruge:

Glimmerpapir (eller andet fint papir – det kan sagtens være en rest tapet eller lignende)
Glimmertape – du kan også klippe en stribe papir som du bruger til at klæbe på.
Toiletruller
Cellofan
Snor/gavebånd
Lim
Tape

Sådan gør du:

  1. Mål papiret ud i samme bredde som toiletrullen og klip ud så det passer i både bredde og så papiret dækker hele vejen rundt.
  2. Lim papiret på toiletrullen.
  3. Klip tynde strimler af glimmertape (eller papir) og lim dem på toiletrullen.
  4. Når du har dekoreret knallerten færdig pakker du den ind i cellofan – lad et stykke være fri i hver ende så du kan binde en snor/gavebånd om cellofanen i hver ende. Sæt evt. et stykke tape på cellofanen for at holde den på plads.
  5. Hvis du vil bruge knallerten som bordkort, skriver du navn på en seddel og lægger ind i knallerten inden du pakker cellofan omkring.

Hvis du har lyst til at gøre lidt ekstra for dine gæster kan du naturligvis også bruge knallerten til at gemme små gaver til gæsterne – læg gaven i midten af knallerten og fyld op med silkepapir i hver ende – så er der en lille overraskelse til gæsten.

Du kan selvfølgelig også bruge knallerterne som pynt til dit nytårsbord.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[Opskrift] Marcipanhorn juleedition