
Disse lækre bløde donuts er et hit hver gang vi laver dem på vores matrikel. For ganske nylig spillede de hovedrollen, da vi lavede søndagskage. For nok er denne tid begrænsende for mange af vores aktiviteter, men søndagskage kan vi da lave også mens vi er i en tid, hvor det er bedst blot at blive på egen matrikel. Opskriften jeg har brugt minder ret meget om den opskrift jeg bruger, når jeg laver berlinere – altså den form for “donuts”, der bliver fyldt med alt fra sveske – eller hindbærfyld til nutella. De her donuts er af den mere simple slags om du vil – blot friturestegt og rullet i sukker. Du kan selvfølgelig også vælge at overtrække dem...