Nej, jeg har ikke tabt 15 kg

Eller jo – det har jeg faktisk…. og det er altså ikke fordi jeg er forvirret omkring tallet på badevægten, eller ikke kan huske hvor jeg startede at jeg skriver sådan.

Det handler om noget helt andet, som sikkert bare eksisterer i mit hoved og i virkeligheden er mest et spørgsmål om ord. (clickbait, I know) Alligevel har jeg lyst til at italesætte det. En del har spurgt mig – enten når jeg har mødt dem eller når jeg fra tid til anden har ladet en bemærkning falde på de sociale medier om min træning og i ordets bedste betydning har jeg jo tabt mig. En del.

Når jeg alligevel siger nej (og det er mest her for at understrege min pointe) så handler det om at jeg jo synes at det med at tabe sig lyder som om det er et uheld – sådan lidt “ups, jeg tabte mælkekartonen og nu er der mælk ud over hele gulvet” – eller “jeg snublede lige og tabte min bærepose fyldt med varer” og det er slet ikke sådan jeg har det. For år tilbage ville jeg have ønsket der var en genvej – og så havde jeg gerne solgt den efterfølgende. Sagen er bare at det er der ikke – i hvert fald ikke for mig.

Derfor har det betydet at jeg måtte prioritere mig selv, mit helbred og min proces højt for at komme i mål med et vægttab, der gerne skulle holde på den lange bane. Jeg har virkelig arbejdet – både fysisk i træningscentret og mentalt. Og jeg ville faktisk ikke have været processen foruden – tak til de herrer Svane & Elsøe for at sætte “slut med forbudt” på dagsordenen og særligt tak til Morten Elsøe for at pointere (højlydt) at vægttab mest af alt handler om alt muligt andet end “luk munden og let røven” – undskyld min frie fortolkning – jeg ved godt det er en del af det, men uden det mentale arbejde var jeg bare ikke kommet så langt.

Jeg har gået forholdsvist stille med dørene, forstået på den måde at jeg ikke har delt så meget ud af det på de sociale medier. Tro mig – folk omkring mig har ikke kunnet undgå at høre om min træning. Jeg har bare haft brug for at have processen for mig selv.

Jeg har fået henvendelser fra enkelte medier, der gerne ville skrive artiklen “Fra kagekone til lækker snitte” – det bliver bare et kæmpe nej tak her fra. Før og efter billeder er heller ikke noget jeg har den store lyst til at dele i fuld offentlighed.

2016 var på mange måder et vildt år i mit liv – på den bedste måde overhovedet. Og det at jeg deltog i Den Store Bagedyst var faktisk medvirkende til at jeg fik taget hul på vægttabet og træning efterfølgende. Og det var heldigvis ikke fordi jeg var træt af at se mig selv på TV, men fordi jeg tænkte at hvis jeg kan servere kiksede mesterværker for to af landets absolut dygtigste fagfolk (uden at dø af det vel at mærke) så er der så meget andet jeg også kan.

I virkeligheden er det her indlæg mere end blot at sige at jeg ikke har “tabt” mig, men rent faktisk virkelig har arbejdet for det. Det er faktisk mest af alt et shout out til de, der måtte sidde og tænke at de ikke kan. Tro mig – du kan. 

PS: Til de af jer, der sidder og venter på fortællingen om, hvordan jeg har gjort (jeg har fået en del henvendelser via Instagram og Facebook allerede) så kommer det senere, hvis der er interesse for det.