[Opskrift] Halloweenkage med uhyggelig overraskelse

Hvor skal vi bo? Om udelængsel og hverdagstryghed

wanderlustSnakken er ikke ny på nogen måde her på vores matrikel. I ved den der snak om, at det kunne være spændende at prøve at bo et andet sted end der, hvor vi bor lige nu. Opleve nye kulturer, have mere tid til hinanden – tage på eventyr i ved.

Vi har tidligere talt om Ebeltoft, fordi vi elsker byen – vi har været i sommerhus deroppe så længe vi har kendt hinanden og er begge vilde med området og de mennesker vi har mødt der. Men vi har også været virkeligt meget i tvivl om det primært har handlet om “feriefølelsen” og at der selvfølgelig også ville gå hverdag i den – også i dejlige Ebeltoft. I virkeligheden faldt den nok mest på at vi er ret glade for at børnene går i tysk skole og at de i det daglige har to sprog i deres skolegang.

Det seneste år har vi talt ret seriøst om at bo et par år i Hamborg. Det kan næppe være gået nogens næse forbi at vi er vilde med byen. Samtidig er der heller ikke længere derned end at familie og venner nemt kunne komme på besøg og vi nemt kunne rejse til Danmark.

Sprog, skolesystem og kultur ville jo heller ikke være den store udfordring med netop Hamborg, så på den måde ville vi måske ikke en gang være så udfordret, som man kunne være når man flytter til udlandet. Vi har faktisk været så vidt som til at lave seriøs research på boliger, områder i byen og ikke mindst skoler.

Alligevel er vi landet (jeg vil ikke skrive fanget – vi vælger jo selv) midt mellem udelængsel og hverdagstryghed. Ingen tvivl om at vi ville elske eventyret – vi har hørt fra flere, at det også er nemmere at tage et par år ude, mens børnene er forholdsvis små.

Og så er der hverdagstrygheden – den der gør tingene lidt nemmere, fordi man kender alle dens rutiner og ved hvordan man skal begå sig. Og den slår i hvert fald ingen ihjel.

En mellemvej kunne måske være at tage nogle måneder ud af kalenderen på et tidspunkt og tage ud på en længere rejse sammen. Lige nu er planerne om nogle år i udlandet i hvert fald lagt på hylden. Altså i hvert fald til imorgen, hvor vi måske får nye idéer.

Kender i følelsen egentlig? Udelængsel og hverdagstryghed på én og samme tid.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[Opskrift] Halloweenkage med uhyggelig overraskelse