DIY – festlige fødselsdagsdyr

[Sponsoreret af Castus]
De af jer, der har fulgt med i længere tid ved måske allerede at jeg er bidt af kreative projekter – heldigvis er mine børn lige så vilde med det så vi kan få rigtig meget tid til at hygge med krealeg, både i hverdagen og i weekenderne.
Fødselsdagsdyrene er i vores familie blevet et fast indslag og har et familiemedlem fødselsdag spørger vi altid hvad deres yndlingsdyr er og lavet et, der passer præcist til fødselsdagsbarnet.
Fødselsdagsdyrene er nemme at lave og er et fint personligt indslag på ethvert fødselsdagsborg.
Du kan lave dyrene med lys præcist som de er eller pynte dem ekstra med små papirhatte, små gaver eller spraymale dem hvis du har lyst. Børn kan sagtens være med til at lave dyrene – bare giv dem fri leg til at pynte. Det er selvfølgelig en god idé at få hjælp af en voksen til at bore hul til lyset.
Det skal du bruge:
Plasticdyr (de billige af slagsen er ofte hule indeni og dermed nemmere at bore i)
Boremaskine med tynd bor
Evt.tang til at holde fast i dyret med mens du borer
Lim
Fødselsdagslys (mage til dem man sætter i kage)
Evt. pynt/spraymaling
Sådan gør du:
- Vælg det dyr du vil bore hul i – hold evt. fast i dyret med en tang mens du borer. Hvis du ønsker at spraymale dyret gøres dette først – bor så først når malingen er tør.
- Bor forsigtigt i ryggen på plasticdyret – hullet skal være stort nok til at lysholderen kan sættes i hullet.
- Påfør lidt lim omkring bunden på lysholderen og placér den i hullet. Sæt lyset i lysholderen.
- Du kan nemt lave flere fødselsdagsdyr og lave en parade med dyrene på fødselsdagsbordet. Dyrene er naturligvis ikke godkendt til at bruge på fødevarer, men det ser festligt ud at have dem stående oven på en lagkage.
Ingen kommentarer endnu