[OPSKRIFT] Dutch baby og en historie om Alfreds æggefarm

Pasta med bagte kødboller og lækker tomatsovs

pasta_ilfornaio[Flere af produkterne brugt i opskriften er modtaget som gave fra Il Fornaio]

Åh pasta – behøver jeg sige mere? Jeg kender ikke mange mennesker, der ikke synes pasta er en fantastisk spise og jeg er i hvert fald selv svært glad for det. Jeg spiser det ikke så tit, men når jeg gør det så går jeg all in – fordi pasta i ved….

For nyligt var jeg så heldig at modtage en gave med lækre sager fra Il Fornaio – heldigt fordi de laver produkter jeg i forvejen er rigtig glad for. Så det var på ingen måde svært for mig at blive inspireret til at lave mad – faktisk havde jeg mest lyst til at lave mad til flere dage på én gang lige med det samme.

pastaret_med_koedboller

Som det første måtte jeg bare prøve at arbejde med tagliatelle med chili og tænkte at bagte kødboller og en dertil hørende tomatsovs ville være et perfekt match til pastaen. Smider man en god håndfuld asparges-broccoli oven i er der faktisk ikke et øje tørt.

Er du klar til at lade tænderne løbe i vand – så kommer opskriften her.

Pasta med bagte kødboller og lækker tomatsovs

Det skal du bruge:

400 gram hakket oksekød
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 æg
1 lille håndfuld brødkrummer (jeg havde en rest af et flutes fra min fødselsdagsmiddag, som jeg skar i små stykker)
3 spsk. god barbecue sauce
½ revet squash
Salt og peber
Evt. en lille håndfuld hakket persille

1 pakke tagliatelle med chili fra Il Fornaio
1 stor flaske tomatsalsa eller pastasauce fra Il Fornaio
200 gram aspargesbroccoli eller broccolibuketter

Sådan gør du:

  1. Start med at røre farsen til kødbollerne sammen. Hæld hakket oksekød op i en skål og tilsæt hakket løg, hvidløg. æg, brødkrummer i små stykker, barbecuesauce og ½ revet squash.
  2. Rør farsen godt sammen – brug evt. hænderne.
  3. Tilsæt en smule salt og peber og evt. hakket persille.
  4. Form farsen til kødboller – jeg laver ca.20 kødboller ud af denne portion fars.
  5. Læg kødbollerne i et ildfast fad og bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i ca.15 minutter til de er brune på overfladen.
  6. Varm en gryde op med en smule olie og læg kødbollerne heri – lad dem stege et par minutter så de får lidt stegeskorpe.
  7. Imens koges pastaen og drænes for vand.
  8. Hæld tomatsalsaen/pastasaucen over kødbollerne og lad det simre 5 minutter.
  9. Vend pasta og aspargesbroccoli i retten og server umiddelbart herefter.
  10. Det er helt oplagt at servere retten med et stykke godt brød og en sprød salat til.
    Du finder flere opskrifter på lækre italienske retter på Il Fornaios hjemmeside lige her

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[OPSKRIFT] Dutch baby og en historie om Alfreds æggefarm